I slotsgården.

Hun betragtede tjenerne, staldknægtene eller hvad de nu var, der styrtede rundt i slotsgården for bedst mulig vis at gøre deres konge tilfreds, kong Finrod. Selv ville hun aldrig hoppe og springe for ham, kun gøre hvad der var nødvendigt, eller hvad der nu ellers faldt hende ind. Selvom hun var hans elskerinde, elskede hun ham ikke eller nærede nogen andre følelser for ham. Så godt kendte hun ham nu heller ikke.

Hun snoede det brune, silkebløde hår om en af sine fingre, og flyttede blikket til borgen. Den var stor og smuk, hvad der ikke var så mærkeligt. Hun vidste jo udmærket godt, hvor han fik pengene fra.

"Denne vej." Råbte hun til de letpåklædte kurtisaner, der formentlig var på vej op til Finrods gemakker.

Hun betragtede kort Clara, inden hun også troede at Clara var én af hendes egne.

"Hvad venter du på? Ballet begynder om lidt!" Stemmen var hæs og stresest.

Hun så lettere forvirret op ved lyden af en hæs, stresset stemme. Stemmen tilhørte en smuk, ikke helt ung kvinde, hvis påklædning efter alt at dømme tilhørte en protistueret. Hun hævede blot et af de velformede øjenbryn, og smilede spottende.

,,Jeg er ikke en af dine piger, frue." svarede hun blot kort og præcist. Men ærlig talt forstod hun godt den stressede protistuerede, da Clara godt kunne forveksles med en af de bedre protistuerede. På en måde var hun det vel også, men udelukkende med dem, hun havde lyst til. Og hun krævede ikke penge for det.

( Ældre dame?! xD Må man være fri )


"Visse vasse, kom i sving." Sagde hun og de andre piger puffede Clara med op ad trappen, til ballet.
Raven satte i spurt efter dem, da alle andre var bragt ind i den store sal, som allerede var fuld af gæster.

[ Hun er ældre end Clara = Gammel. xD ]

Hun sendte hende et irriteret og lettere forvirret blik. Men inden der kom så meget som et ord ud af hendes åbne mund, havde de andre piger revet hende med sig. De puffede og masede sig gennem mængden, og tilsidst endte de altså i balsalen, før Clara kunne gøre fra eller til. Endelig rev hun sig fri, og betragtede den protistuerede med et spørgende blik.

,,Hvad er meningen med det her?!" fik hun endelig frem med et måbende og lettere mistroisk blik. ,,Jeg er kongens elskerinde, ikke en af glædespigerne!"

Raven sukkede, da ordene fløj ud af hende.
Hun hev et sidste hvæs af smøgen og tværede den ud i askebægeret, med de lange negle og den spinkle hånd.

"Det skal du nok blive en dag." Svarede hun kort. "Men lige nu er det ikke dét, der gælder." Påpegede hun.

Hun lagde trodsigt armene over kors. ,,Hvis du ikke tror mig, så spørg kongen. Jeg lyver ikke om min status." De velformede læber dannede en tynd streg, da hun med vrede i ansigtet betragtede kvinden. Hvad bildte hun sig ind? At tro, hun løj om sin status som kongens elskerinde?

"Det er en farlig status at have." Svarede Raven blot og foldede hænderne om flammen, da hun ihærdigt prøvede at tænde en ny smøg.
Alle vidste, at det ikke var anset, at være kongens tøjte. Ikke i offentlig forstand, i hvertfald.
Da røgen puffede ud af cigaretten, lod hun ilden slukke.

Måske havde kvinden ret i, at det ikke var smart at proklamere med det. Clara satte en betænksom mine op, og flyttede blikket over på glædespigerne, der gjorde sig klar.

,,Hvad skulle jeg ellers sige, jeg var? Hofdame måske?" spurgte hun lettere hånligt. Hendes temperament brød sig ikke om at blive belært på denne måde, og da slet ikke af en protistueret.

"En tøjte. Ligesom resten af os." Raven puffede på smøgen og dannede et par røgringe i luften, da hun åbnede munden.

Hun lo mildt, da hun så vreden i Claras øjne.

"Du er sikkert ovenikøbet også importeret fra de varme lande?" Man havde før hørt om Finrods .. Udenlandske kvinder.

Clara sendte hende et isnende blik. ,,Så hellere lade folk sætte spørgsmålstegn ved min status, en at sige at jeg er en ussel protistueret." Vreden var tydelig at se i hendes rasende ansigt, og hun kæmpede med at beherske sig.

,,Jeg er aldeles ikke importeret! Hvor vover du at fornærme mig? Jeg ser ingen grund til at opholde mig i dit sølle selvskab meget længere." Kvindens åbenlyse logik gjorde hende rasende, og hun vendte sig om for at gå. Ikke om hun ville finde sig i den slags fornærminger.