alt optaget (S) (V)

Hun kiggede 'skræmt' på ham, og svarede så: ,,Hvad du har lyst til," i en kold tone. Hun kunne ikke lide han havde fat på hendes dolk, og ønskede mest af alt se ham lægge den fra sig. Hun bed sig i underlæben igen, og spændte mod sin vilje i skuldrene, nærmest så hårdt hun kunne. Hendes ben gled ned, og hun kiggede væk fraværende på ham. Uroen kunne ses i hendes øjne.

han så skuffet på hende, hun ville ikke lege? fint. han sukkede, "godnat" mumlede han, tog hendes tøj og kyllede det ud af rummet, hvorefter han holdt døren for hende, hun fik nok vrøvl med mutter men hvad ragede det ham? han var ligeglad med det, hun ville ikke lege og så var det ligemeget, han kunne ikke nøjes med normal kedelig sex, der skulle kød på bordet, og det skulle gerne skrige af en blanding af nydelse og smerte, og det skulle ikke være fordi de skulle, de skulle nyde at få deres straf og bede om mere. i tankerne tænkte han over hvor synd det ville være for den lille tøs når mutter fandt ud af det her.

Hun rejste sig, og gik over til ham, og lagde begge hænder på hans brystkasse. ,,Jeg be'r dig, jeg vil gøre det om igen!" sorgen i hendes øjne ses tydeligt. Men hurtigt bredte et drillende smil på hendes læber. ,,Jeg skal nok gøre mig 'umage'," siger hun, i en drillende, fræk tone.

han løftede hånden og vinkede, som når man tager afsked med folk, "smut min snut" sagde han og hævede kniven, inden han skubbede hende ud af døren.........gøre dig umage? det var ikke noget du kunne gøre? du skulle være født med lysten til at blive pint!

Uroligt kiggede hun tilbage på ham.
Nej, nej, nej. Hvad vil der ikke ske nu? tænkte hun, stadig uroligt, og tanken fortsatte: Hvordan vil mutter dog ikke reagere?
Hun kunne ikke tage det, men ville ikke knække sammen. Hun samlede sig, og løftede ryggen. Hun lukkede let øjnene i, og trak vejret dybt, som sluttede i et suk. Hvad skulle hun gøre? Tvivlsomheden havde nu indtaget hendes hovede. Hvad ville der ske?

"Skrid!" nærmest råbte han, han var godt iriteret over hende, og hendes å så vigtige person.....hun kunne rende ku hun, og hvis mutter tog hendes løn ville det bare være dejligt, han gik over til sin seng, og smed sig. en god nats søvn ville gøre godt, han havde stadig kniven i hånden, men han havde ikke tænkt sig at bruge den. til offensiv ihvertfald, kun til forsvar....eller til lej hvis han fik "erstatning"

Raven gik ned ad gangen, for at vise en ny kunde og pige på plads.
Hun fik øje på den bare Amkissra i dørkammen.

Hun gik derhen med hurtige, faste skridt.
"Hvad skal det her forstille?" Spurgte hun koldt.

,,Dddet var ikke med vilje!" stammede hun uroligt. ,,Du vil vel ikke tage min løn, vel?" spørger hun, stadig uroligt. Hun kigger på mutter med 'store' øjne, og hendes krop sitre. Uroligt kigger hun kort til siden.

//Skal smutte. Over and out for todaaay,

"Løn!? Det er din første kunde, også kan du ikke engang finde ud af, bare at gøre som der bliver bedt om! Vi to snakker om det senere." Hendes blik landede så på Morgaine.

"Jeg beklager virkelig, Sir." Sagde hun og bad Amkissra gå hen til sit eget værelse og tage et bad.

han nikkede, "det er i orden" kom det sløvt fra ham, han havde regnet med lidt mere. hvad var der galt med pigen? var hun almindeligt dum eller tænkte hun bare ikk over hvad hun gjorde, han håbede et eller andet sted at hun ville gå sulten i seng. det fortjente hun virkelig, men han gad ikke skælde ud. mutter havde rigeligt at gøre, og så var de penge vel spildt? der var vel ingen der kunne træde ind i stedet? eller var der?? han lå midt på sengen med underkroppen dækket af det bløde lagen. det sølvhvide hår var spredt ud over puden, det var som altid silke blødt og elegent, skjorten lå pænt foldet sammen ved siden af sengen, og i hånden holdt han hendes kniv.

Hun så beklagende på kunden.
"Det er hendes første dag, så.." Skæver en anelse til ham.

"Bordellet er desværre helt optaget.. Men jeg håber de kan bruge værelset." Hendes stemme var stadig rasende over Amkissra, men det viste hun ikke.

han nikkede, "jeg renger med at få pengende tilbage" kom det langsom fra morgaine. han virkede ikke skuffet bare opsat på at komme videre, han ville skide på om hun var ked, lorte luder mand. ny hva? den havde han dog aldrig gættet

Hun skævede kort. Amkissra skulle helt klart bøde for det her.
Hun kastede halvdelen af pengene tilbage til ham. "Resten er for værelet." Sagde hun og lukkede døren.

han havde et eller andet sted håbet hun ville udbedre det. men nok om det. han sukkede og lagde sig bedre til rette

Før hun lukkede døren, og var utrolig pinlig berørt over situationen, spurgte hun:

"Der er ikke andet vi kan gøre for dig?" Smøgen var brændt ud og hun tværede skoddet ud med de høje stiletter, på sådan en stilfuld og ligeglad måde ..

han så træt over på hende, "jeg tror jeg har fået rigeligt" mumlede han en smule skuffet, han prøvede at skjule det. men den slags mand var morgaine ikke........

i hans minder huskede han første gang han lå med en kvinde, han havde skam også dummet sig. men ikke Så meget, det her var helt overdrevet dumt gjort,

"Det er trods alt hendes første dag.." Mumlede hun skuffet over Amkissra.

Hun tændte en ny cigaret og hev et hvæs. Hun havde ikke lukket døren ,eller var gået ud endnu, og hun vidste egentlig ikke hvorfor ..

han satte sig op i sengen, og så over på hende, lagenet dækkede let hans under krop, "er der noget jeg kan gøre for dig?" spurgte han afventende...hvorfor stod hun der og hang? måske var det skik og brug? eller også skulle han bøde for sin behandling.....men nå ja han smilte varmt, dog stadig en smule skuffet. han ville godt lige have haft lidt nattesjov og så været godet til råd, men nå ja man kunne vel håbe.......

Et kort, hurtigt smil bredte sig på de fugtige læber.
Hun rystede kort på hovedet, da hun satte smøgen til læberne.
Siden hun havde arvet huset, havde hun ikke haft nogle kunder.

Hun betragtede kort manden, der satte sig op.

"Raven." Præsenterede hun sig.

"morgaine ebon" præsenterede han sig kort og præcist, et varmt smil bedte sig på de blødrøde læber, uden at tænke over det steg lysten op i ham igen, hun var pæn.......det kunne ikke benægtes og det havde han heller ikke tænkt sig, han havde rejst hele ugen fra colmonde og var nu kommet her til lavlandet, hvor burde han tage hen? skulle han blive eller til dunark? eller lacland? nå den tid den sorg nu gjaldt det hende her...

Hun kørte kort hånden gennem det blonde, krøllede hår.
Endnu engang, smed hun skoddet fra sig og tværede gløden ud med de høje stiletter.

Hun lukkede døren, men denne gang blev hun inde i lokalet, og gik ikke ud.

han smilte og satte sig bedre op, mens han betragtede hende med hans himmel blå øjne, en smule mat men stadig vågen. han så på hende "skal du ikke videre " spurgte han, velvidende at det var overflødigt. han vidste godt hvad hun havde i tankerne, og hun var måske en smule mere legesyg? man kunne aldrig videre men man kunne håbe.

"Hvis du finder mit selskab ubehageligt." Svarede hun kort og gik længere ind i rummet.
Hun satte sig ned på sengekanten og slog håret tilbage.

han grinte let, og rettede sig så bedre op, han berørte hendes skulder med knivens blad og hviskede. "hvorfor skulle jeg dog det?" langsomt meget meget langsomt, lod han bladet fjerne sig, hvorefter han plantede et vådt kys på hendes hals. han så ikke ud til at virke sløv mere.

Hun svarede ikke. Stivnede en anelse ved knivens skarpe kant og lukkede øjnene.
De kolde berøringer virkede metalliske, så fjerne..
Så lang tid siden.