Sweet dreams

Lyn grinte undskyldende, "Ej, det var ikke på den måde, Gayne! Du må da blive så længe du vil... men hvis du regner med at blive har meget længe, så skal jeg nok bare lige lave dig en seng."
Hun smilte opmuntrende. En seng var da ike det sværeste at lave, og hun havde da nok tæpper... og indtil da ville hun da ikke have noget imod at sove på gulvet. Hvis en hest kunne sove på jorden, så kunne hun da også sove på gulvet.
"Men altså, du skal bare sige hvad du har tænkt dig, for jeg er åben for lidt af hvert... men indtil da, så er jeg udenfor." Hun smilte hurtigt, og fløj ud af døren. Hun greb spanden hun før havde smidt ude foran huset, og drønede ned til floden, hvor hun hurtigt fyldte spanden. Hun manglede stadig et godt stykke med planter der helst skulle have vand inden de tørrede ud, og dagen var jo stadig dejlig!
Lyn nynnede lidt da hun småløb tilbage på marken med den tunge spand, og hun hældte hurtigt indholdet ud over den nærmeste busk.

han smilte lidt, og uden et ord, bøjede han sit hoved. men en ærebødig mine, hurtigt gik han over til sin hest, her hang hans taske, som han pillede af, hans sværd........han var blevet slået til ridder med det, han havde forsvaret sin ære, og nu skulle det bygge et hus. han trak det ud af skeden, og kunne ikke lade være med at smile endnu en gang over håndværket. det skinnede i solens lys, langsomt gik han over på den anden side, af floden, eller rettere sagt vadede. han hævede sværdt, svang det, og det kløvede et gammelt ege træ, et knæk, og en knassende lyd, træet faldt mod jorden. han begyndte at snitte det, hurtigt mistede det ædle sværd sin ære, da det skulle bruges til tømmer arbejde, resterne af træet var hverken lige eller fine, men det var aflange og flade, brædder. men så kom næste problem.....havde de noget at tømre det fast med? søm?? pæle? de skulle side fast i jorden på en måde.....men hvordan

Lyn smilte henrykt da Gayne begyndte at hugge træer ned. "Weeeeeeeeee du bliver!" Råbte hun begejstret, og løb og floden og kastede sig over ham. "Men hvis det er ka du låne min økse... altså... hvis du kan finde ud af at bruge min økse... den, ehm, er ikke så skarp." *Ikke så skarp? det er da vist en underdrivelse!* Tænkte hun, men slog hurtigt tanken væk. Men ikke desto mindre var øksen nu stadig ikke meget mere end en klump uskarpt metal på en kæp. Lyn slap ham hurtigt da det blev en smule akavet, og hun tog et par skridt tilbage. "Ehm, undskyld... jeg går hen og vander noget mere..." Sagde hun og lo let.

Morgaine slog armene om hende, uden rigtigt at tænke over det trykkede han sig ind til hende, hvilken dejlig hjertevarme der strømmede ud fra hende, han lukkede øjnene, og et smil bredte sig på de blod røde læber. men da hun slap ham igen, fik han hurtigt løsnet grebet. "øh jo tak" grinte han, og kløede sig i nakken, "har vi nogle søm?" spurgte han hurtigt, inden hun gik, han løftede de 4-5 bræder der var kommet ud af træet, og bar dem over floden, hvor han smed dem foran huset, så lænede han sig op imod huset og ventede på svar.

"Søm?" Spurgte hun forvirret, og kom for første gang i hendes byggeri-historie i tvivl. "Altså... jeg plejer at bruge nagler... Du ved, trænagler. Sådan nogel du selv snitter... søm er jo dyre..." Hun så lidt ned. Hun vra gået med ham da han var gået hen til huset. "Altså, trænagler er nemme og hurtige at snitte, og du kan ikke ruste... to mundfulde i et drag du ved." Forklarede hun, med et let pinligt smil. Men det pinlige smil blev dog hurtigt erstattet af hendes almindelige brede smil. "Du ved da godt hvordan man snitter trænagler, ikke?" Spurgte hun drillende, og rettede lidt på den flyvske hestehale.

han kløede sig lidt i håret, "øh trænalger siger du?.......øhmmmm nej" kom det fra ham, hva i al verden var trænagler? han havde dog aldrig hørt om dem, han havde altid brugt søm, men det var jo også sparsomt det han havde lavet med hænderne. ham kløede sig i det sølvhvide hår, og så over mod træerne? "vil de vise mig?" spurgte han, og tog spanden og gik igang med at vande planterne, spanden forsvandt ned under vandoverfladen, og kom fyldt op i igen, *svush* og vandet plaskede ud over en plante, *svush* mere vand *svush svush svush* vandet skyllede ind over marken, vaskede, vaskede urenheder væk, vaskede rent

Lyn grinte overbærende. "Selvfølgelig, kom her." Hun trak med hen til et træ, og hun brækkede hurtigt en lille gren af. Hun tog en lille dolk op af sit bælte, og snittede hurtigt en lang rund, tynd pind. Den var nok en håndbredde lang, og med tykkelse som en lillefinger. Men den ene ende havde en stump spids.
"Se, så tager du en hammer og slår den ind i træet... den er som et søm... bare af træ." Forklarede hun overbærende, og smilte bredt.

han så til mens hun snittede, disse såkaldte trænagler, fiks lille ting, det måtte hans indrømme. han tog langsomt sin kniv op af bæltet, og gik så selv igang med at snitte, langsomt tog en lettere deform trænagl frem, han satte sig ned, og gik igang, endnu en defekt, der blev kyllet væk, snit snit og et vush gennem luften. denne ting gentog flere gange, indtil den første rigtige tog form. han smilte stolt

"Weeeeeeeeeeeeeeee! Hvor er den fin!" Grinte Lyn og smilte stort tile ham. "men jeg skal altså have vandet de der planter... Vidste du at min families vindruer faktisk er nogen af de mest efterspurgte til vin?" Spurgte hun grinende, men vendte derefter om på hælene og løb med lette skrid hen til sin spand og videre ned og fylde den, og småløb op til rankerne.
Hun fortsatte det et par gange indtil hun ikke kunne løbe mere. Så tog hun én tur hvor hun gik, men satte så i løb igen.